Er du klar til nye udfordringer inden for kloakarbejde?
Hos Anlægsgartnerfirmaet Dahlgaard ApS søger vi lige nu rørlæggere eller medarbejdere med erfaring inden for kloak, der vil være en del af vores team. Vi har mange spændende opgaver på hele Sjælland. Vi tilbyder opgaver både for private og erhverv, og har brug for dig, der vil arbejde med kvalitet og tage ansvar for dine opgaver.
Dine opgaver som rørlægger
Som en del af vores kloakafdeling vil du arbejde med alt fra nyanlæg og renovering til drift og vedligehold.
Dine opgaver vil blandt andet være:
-
kloakseparering og omfangsdræn
-
installation og servicering af rottespærrer
-
etablering af faskiner, pumpebrønde og nedsivningsanlæg
-
mindre entreprenøropgaver og LAR-løsninger som regnbede
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og har lyst til at være en del af en virksomhed, hvor man tager ansvar for det, man laver både fagligt og menneskeligt.
Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en fast stilling med ordnede forhold, høj faglighed og fokus på godt samarbejde.
Hos os får du:
-
fastansættelse med løn efter gældende overenskomst (3F / Danske Anlægsgartnere)
-
en uformel hverdag med fagligt dygtige kollegaer
-
mulighed for at udvikle dig og få ansvar
-
en arbejdsplads med sunde værdier, hvor fællesskab og faglig stolthed går hånd i hånd
Vi arbejder i selvkørende teams, hvor du får frihed under ansvar, og vi har fokus på både trivsel og effektivitet.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
-
har erfaring med kloakarbejde eller er uddannet rørlægger
-
er vant til at tage ansvar og arbejde struktureret
-
har som min. kørekort (B) og gerne trailerkort
-
bidrager positivt til teamet og møder til tiden
Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel i det arbejde, du udfører.
📩 Klar til at søge?
Send din ansøgning og CV til [email protected]
Vi kalder løbende ind til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.
🔗 Læs mere og se vores andre ledige stillinger her: Job hos os
3. juni 2026
Deltidsmedarbejder til lager og maskiner
14. april 2026
Nomineret til initativ-prisen
12. marts 2026
Samarbejdsaftale med Terranor A/S
1. december 2025
Fælles retning frem mod 2026
19. november 2025





